IPL, også kaldt lyspulsteknologi, er et kraftigt lys som ledes gennem et glasfilter ned i huden.
Valg af glasfilter afgør hvilken type behandling man ønsker at foretage.

Hvordan virker laser og IPL behandling?

Ved laser/IPL behandling passerer en lysstråle ladet med energi ned gennem huden. Lysstrålen er begrænset, så den kun rammer mørkebrune eller sorte strukturer i huden. Når lyset rammer hårstrået, overføres energien fra strålerne til håret, sådan at håret brænder. Strålevarmen herfra ødelægger herefter den omgivende hårsæk og rod. Det brændte hår vil vokse ud og falde af indenfor et par dage til uger afhængigt af hvor på kroppen, det sidder.


Hvad er resultatet af en laser og IPL behandling?

Det er sjældent nok med én behandling for at blive hårfri. Antallet af behandlinger varierer på grund af en lang række individuelle faktorer som arv, alder, hårtype, hvor på kroppen hårene sidder, hormonel status og eventuelle sygdomme, der ligger til grund for den uønskede årvækst.
For ”almindelig” uønsket hårvækst, så som hår på benene, bikinilinjen eller ryggen, skal du regne med, at det er nødvendigt med 4-5 behandlinger inden for et år eller to for at få en væsentlig reduktion i hårene, så områderne føles hårfri. Derefter en opfølgende behandling med års mellemrum for at tage de nye hår, der kommer frem.
For uønsket hårvækst som følge af PCOS , ved kønsskifteopererede med videre er det nødvendigt med op til 10-12 behandlinger, før der er sket en væsentlig reduktion i hårene. Også her er det ofte nødvendigt med en vedligeholdelsesbehandling en eller to gange om året.


Før behandlingen skal du til en konsultation

  • Du må ikke være for brun inden behandlingen.
  • Hårene må ikke plukkes med pincet eller vokses 1 måned før behandling.
  • Hårene skal skrabes af 1 – 3 døgn før behandlingen.
  • Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen, og om eventuelle forholdsregler før, under og efter behandlingen.

 

Under behandlingen

Behandlingen føles som en stikken i huden. Nogle hudområder kan være mere følsomme, og måske opleves en vis smerte når hårene rammes. Det er ikke en smerte som er til stede efter behandlingen.
 
Efter behandlingen

Huden kan være lidt rød, og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå – som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer.
Nogle kan have glæde af efterbehandling med salve/creme.
Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo, som de øvrige hår vokser, ca. 0,1 mm pr døgn.
Huden bør ikke udsættes for sollys i ca. 2 uger efter behandlingen, eller så længe huden virker påvirket.
Du bør ikke skrabe hårene det første døgn for at undgå for meget irritation i huden.

Bivirkninger

Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys, eller er for mørk. Derfor kan du opleve at måtte udsætte din tid til behandling, fordi din hud er for mørk.
Mange mørke og tykke hår på et lille område kan endvidere give en utilsigtet kraftig reaktion.
Forbrænding af huden vil vise sig umiddelbart under behandlingen.

Spørgsmål og svar

Hvor mange behandlinger skal jeg regne med?

  • Det er meget individuelt hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt, som udgangspunkt skal man dog regne med i gennemsnit 4 – 8 behandlinger.
  • Der vil være nogle hudområder hvor hårene lettere forsvinder, end andre.
  • Det anbefales, at der som minimum går 1 måned mellem behandlinger på det samme hudområde
  • Der vil være enkelte som ikke vil opnå den ønskede effekt af behandlingen, fordi hårene ligger for dybt i huden. Det kan være et problem på den nederste del af ryggen hos mænd, og på bagsiden af lårene hos kvinder.

Kommer håret aldrig igen?

  • Ikke alt hårfjerning er permanent, idet håret har såkaldte hvile og vækstfaser. I gennemsnit kan man regne med at håret forsvinder i ca. 9 mdr., hvorefter der kan påregnes enkelte vedligeholdelses behandlinger.

Kan jeg godt få fjernet hår selvom jeg er gravid?

  • Nej af etiske årsager behandles der ikke på gravide.

Før og efter billeder

 forefter3

forefter4